Tanker om smerte, empati og rummelighed.
For en måneds tid siden læst jeg, ovre på Natasha Friis Saxbergs blog, en fin blogpost om hvordan vores brug af sociale tjenester på internettet måske kan være med til at forandre vores sociale adfærd i det hele taget.
Det fik mig til at gå og funderer lidt i nogle dage. Der er stadig nogle spørgsmål som jeg går og ruger over:
Hvad vil det sige at forstå et andet menneske?
Hvad er medfølelse?
Hvad er altruisme?
Hvorfor vælger vi at vise omsorg?
Smerten er et grundvilkår
Jeg tror at evnen til at sætte sig i en andens sted har noget at gøre med hvor meget smerte du selv har gennemlevet. Når jeg skriver gennemlevet og ikke oplevet er det fordi jeg med gennemlevet vil beskrive en tilstand hvor sorgen, tabet eller krisen er blevet en integreret erfaring som du er kommet igennem.
Man siger: ”Alt hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Det er ikke altid at mennesker som oplever kriser kommer styrket ud på den anden side. Men nogen gange kan en smertefuld oplevelse være en øjenåbner som øger din forståelse og empati overfor andre.
Min mor skrev engang et digt. Som jeg husker det lød det nogenlunde sådan:
Smerten er sandheden
ligesom vandet i din hule hånd der drypper
og langsomt langsomt nærer nyt liv.
IMHO (In My Humble Opinion)
Tror jeg at det har meget at sige hvordan du tackler smerten. Hvis du kan rumme din egen ulykke vil du også have meget nemmere ved at forstå andre i en lignende situation.
Måske har du også lyst til at læse dette indlæg om personlig integritet.
Del gerne din forståelse af empati, medfølelse eller altruisme!
Tak fordi du læste med!
Gemt Under psykologi // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar
Download Spil!
