Bertel Haarder går helt youtube-amok
Det er ikke bare Bertel Haarder der går amok.
Her en lille uge efter det meget omtalte tv-interview med Bertel Haarder blev frigivet på DRs hjemmeside, har de to mest sete versioner ud af en mangfoldige underskov af remix og alternative udgaver tilsammen genereret ca. 360.000 visninger på YouTube. Så det er ikke kun Bertel der reagere. Det er der også rigtig mange danskere der gør. Både på YouTube, blogs, Facebook og twitter hvor hastaget #bertel hurtigt så dagens lys.
Bertel mister kontrollen på flere måder.
Jeg synes det er ret fascinerende at iagttage, de dynamikker der kan gå i gang i de sociale medier. Faktum er at der blev sat en bølge i gang, som var helt umulig at styre selv for den dygtigste spindoktor.
Udover de konsekvenser som omtalen har forårsaget i det sociale medier, har det også haft en effekt, når man taler om begrebet online reputation management. I skrivende stund er der i alt fald tre til fire af de resultater som Google viser på føreste side ved en søgning på ”bertel haarder” som er problematiske i forhold til ministerens omdømme hvis du spørger mig.

Magtbalancen er ændret.
At magtbalancen som vi kender den fra det gamle mediebillede før web 2.0 er ændret bliver mere og mere synlig.
- Man kan ikke længere klare sig med envejskommunikation.
- Man kan ikke styrer, alle de budskaber der kommer på banen.
- Når først bolden ruller, har det voldsomme online-konsekvenser.
Uanset om man er politiker, virksomhed eller privat person for den sags skyld er man nok nødt til at forholde sig til at det der internet er kommet for blive. Når wikileaks spreder fortrolige dokumenter på nettet er de pludselig tilgængelige for altid og selv ikke den mest magtfulde statsmagt kan slette dem igen. Når Bertel Haarder har en dårlig dag kan det meget vel påvirke hans næste valgresultat.
Det var nok ikke de her historier hverken DR eller Bertel Haarder ville fortælle.
Her for du så lige fem eksempler på, at det ikke kun er journalister der kan manipulerer og skabe et meget anderledes billede ved at tage ting ud af en sammenhæng og sætte dem sammen på en ny måde:
Opdatering:26-02-11. DR har efterfølgende gjort ophavsretslige krav gældende overfor YouTube. Derfor er der lige kun en af de videoer jeg fandt tilgængelige.
Opdatering:02-10-11. Nu er der igen en del variationer over temaet Bertel går amok at finde på YouTube.

Der er nok rigtig mange meninger om Bertel Haarder og hans politik. Men hvad nu? Hvordan redder han den? Er det allerede for sent? Kommentarfeltet er åbent for din mening.
Tak for din tid!
Læs også:
- Hjemmesider web 2.0 kommunikation og den slags
- Troværdighed, tillid og det der med at dele.
- Kommunikation, samtale & samarbejde
- Tak & tilgivelse, troværdighed & tillid.
- Danah Boyd om informationsteknologi og hvordan vi bruger den.
Gemt Under sociale medier, web 2.0 // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar



