Mennesker · Relationer · Kommunikation · Internet

Troværdighed, tillid og det der med at dele.

Troværdighed & tillid
Når man taler om at være troværdig og opbygge trust på sociale medier som f.eks. Facebook eller twitter så handler det bl.a. om at gebærde sig online på samme måde som man ville gøre det offline. Heraf ordet netikette. Ganske tankevækkende hvordan vi vælger at bruge de nye teknologiske værktøjer  som lige så stille er blevet en del af vores alle samens hverdag. Jeg hørte i går et spændende Radiointerview i P1s Apropos om “mødet på nettet”. I interviewet taler Trine-Maria Kristensen om forskellen på det fysiske møde og mødet på nettet. Hvis du har lyst så lyt her: http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2009/10/06143208.htm

Men online-verdenen er jo ikke det eneste sted hvor troværdighed er vigtig. Hvis man f.eks. som politikker vil bevare vælgernes tillid så er man dælme også nødt til at la’ være med at dumme sig som vores kære forsvarsminister senest har gjort i sagen om den der bog på dansk, arabisk eller var det volapyk?

Min pointe er at der i alle relationer er en tillidsfaktor. Det være sig i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, kærligheds- og parforhold eller politiker og vælger. Selvfølgelig har det en betydning hvilke værdier og hvilket menneskesyn der skinner igennem når du vælger hvem du vil arbejde for, gifte dig med, stemme på eller følge på twitter.

Del og giv væk gratis!
Som jeg ser det handler tilstedeværelsen på sociale medier (Facebook, twitter, blogs mf.) meget om at dele og give. Her er et rigtig fedt citat fra Cris Brogans blog. Det lyder ca. sådan her: ”Giv! Bliv ved med at give! Og når du ikke kan komme i tanke om noget du kan give så giv noget mere!”. Så ved jeg godt at der er mange af de store internationale virksomheder f.eks. Google der bygger deres forretningsmodel på give væk gratis se f.eks. denne video med Chris Andersson:

Goggle og andre store spillere på verdensmarkedet har jo nok også en forventning om at tjene nogen penge Men tænk lige engang på hvordan verden ville se ud hvis der kom mere fokus på at give og dele. Hvad hvis vi f.eks. blev bedre til at dele den mad, som der jo er nok af her i verden til at brødføde os alle?

Læs også:

  1. Tak & tilgivelse, troværdighed & tillid.
  2. Kommunikation, samtale & samarbejde
  3. Hjemmesider web 2.0 kommunikation og den slags
  4. 5 fantastiske ting på de sociale medier
  5. Danah Boyd om informationsteknologi og hvordan vi bruger den.

Gemt Under internet, sociale medier, web 2.0 // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




CommentLuv badge